Mit yndlingstøj skal slides i stykker

Mit yndlingstøj skal slides i stykker

"Den her er min yndlingstop! Faktisk har jeg tre af den."

Hvordan kan det være, at vi får yndlingstøj? Og hvorfor kan man blive så ked af det, når yndlingstøjet er blevet for slidt til, at man kan bruge det? Jeg prøver at fylde mit skab op kun med yndlingstøj. Tøj, som jeg gider at slide i stykker og som jeg glædeligt reparerer på symaskinen for at det kan holde lidt længere.

For mig bliver mit yoga/fitnesstøj til yndlingstøj, når jeg føler mig godt tilpas i det.  Pasformen er virkelig vigtig her. Hvordan vil jeg så gerne have pasformen skal være? Hvor skal jeg begynde..?

Jeg husker, det startede med et totalt fejlkøb. Jeg var lige startet som Bodyflow-instruktør, og havde forelsket mig i de her fede sorte tights, som jeg hoppede i og midt under en meget fleksibel bredstående foroverbøjning fik jeg lige "øjenkontakt" med min numse i spejlet og så pludselig meget mere end på nogen måde nødvendigt. PIS! Det var sidste gang jeg købte et par tights uden at lave "Er-De-Gennemsigtige-Testen" også kaldet "Numsetesten".

Så et stort NEJ TAK til gennemsigtige tights! 

Også et stort NEJ TAK til lavtaljede tights! Ikke fedt at stå i downward facing dog med tights, der er gledet ned, så man står med mågevinger eller endnu værre en ufrivilligt synlig revne.

Da jeg skulle designe tights til Anne Buur Studio havde jeg mange forskellige kvaliteter imellem hænderne (og på numsen). Målsætningen var klar: Kvaliteten skal både være let og behagelig at have på og samtidig bestå numsetesten. Derudover skal pasformen være støttende, ikke have generende detaljer, som er i vejen eller tager fokus væk fra træningen. Jeg har valgt at designe alle tights uden sidesømme og med en forskudt søm ved taljen. Derudover er der et dobbelt stofstykke ved skridtet, så man kan vælge at bruge dem uden trusser. Taljen er høj, med dobbelt lag og en indvendig elastik, som hjælper taljestykket med ikke at rulle ned. Being thankful for high waisted leggings.

Så ender vi ved min yndlingstop. Faktisk har jeg mere end en yndlingstop. Jeg elsker når mine toppe kan bruges til alle mine tights uanset print og farve. Det er nok også derfor, at jeg altid ender med at vælge toppe, som har en farve, som netop kan dette. 

Hvordan skal pasformen i toppene så være? 

Nogle dage har jeg lyst til at min top er høj i halsen med dybe ærmegab. Andre dage må toppen gerne være udringet med meget bar ryg. Der er også dage, hvor jeg har lyst til at dække numsen, og så skal toppen være lang. Jeg ved det! Det er ikke let! Åh jo, så skal der også være toppe, som også kan bruges udenfor centret eller studiet. Derfor stod det også klart for mig, da jeg gik igang med at designe toppene til Anne Buur Studio, at der skulle være toppe til alle de dage.

Hvilke krav har du til dine tights og træningstoppe?


Older post Newer post

Leave a comment

Please note, comments must be approved before they are published